Mentorordninger fastholder unge på erhvervsuddannelserne  Mentorordninger fastholder unge på erhvervsuddannelserne

New Insight har netop gennemført en midtvejsevaluering af projektet ”Relationer der forpligter – mentorordninger på erhvervsuddannelserne”, der løber fra 2009 til 2012 på tre københavnske erhvervsskoler, TEC, CPH WEST og SOSU C.

Formålet med projektet er at sikre, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse ved at øge fastholdelsen på erhvervsuddannelserne.

Midtvejsevalueringen af projektet dokumenterer hvilke mentorordninger, der har effekt i forhold til at fastholde forskellige elevtyper på erhvervsuddannelserne. På denne baggrund gives handlingsorienterede anbefalinger til erhvervsskolerne med fokus på mulige forbedringer og til det samlede uddannelsesområde, der fremover vil anvende mentorordningerne.

Evalueringen viser bl.a. at særligt relationsdannelsen mellem mentor og elev er en central mekanisme for fastholde eleven på uddannelsen. Mentoren er ofte den nærværende omsorgsperson og rollemodel, som nogle elever mangler i deres hverdag.
Vigtigt for at skabe en god relationen er tillid og involvering i elevens liv.

Den personlige relation til mentoren, medvirker til at give eleven en ansvarsfølelse og motivation for uddannelsen og hjælper med at mestre hverdagen. Eleven får kort sagt hjælp til at hjælpe sig selv.

Hele undersøgelsen kan læses her(PDF). Hvis du ønsker at vide mere om resultatet af evalueringen så kontakt da analytiker Maria Rye Dahl.