På trods af nedgangen i byggeriet risikerer manglen på arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen at fortsætte i årene fremover.
Det er hovedkonklusionen i en perspektivanalyse af fremtidens arbejdskraftbehov og kvalifikationskrav i bygge- og anlægsbranchen, som New Insight har udarbejdet for Dansk Byggeri og de fire beskæftigelsesregioner.
Analysen konkluderer således, at der frem mod 2016 vil være stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det skyldes et faldende udbud af arbejdskraft – særligt faglærte – og en fortsat høj beskæftigelse i fremskrivningen af den fremtidige udvikling.
Af analysen fremgår det også, at der vil være behov for løbende udvikling af både faglige og personlige kompetencer. Samtidig vil den fastlåsthed, der præger branchen, dog betyde, at der næppe sker radikale ændringer i fremtidens kompetencekrav.
Der har været stor interesse for perspektivanalysen, og New Insight har indtil nu holdt ti oplæg og diskussioner med udgangspunkt i analysen.
Analysen tegner et nuanceret billede af bygge- og anlægsbranchen her og nu og giver et godt bud på fremtidige udviklingsveje. Det sker på baggrund af en omfattende gennemgang og vurdering af udviklingstendenser i bygge- og anlægsbranchen kombineret med detaljerede analyser af branchens arbejdsmarked og scenarier for den fremtidige udvikling.
Kontakt direktør Peter Plougmann, hvis du har spørgsmål til projektet.
- Case-eksempler
- I år 2030 ser Danmark anderledes ud
- Udsatte ledige i København vil gerne arbejde - men behøver hjælp
- Nyt redskab til måling af kvalitet i beskæftigelsesindsatsen
- Hvordan skal en individuel kompetencevurdering gribes an?
- MinKarriereplan - et afdækkende refleksionsværktøj
- Unge med problemer på arbejdsmarkedet
- Flere og bedre indvandrervirksomheder i Århus, Odense og København
- Fortsat mangel på arbejdskraft i byggebranchen
- Hvad skal den strategiske forskning handle om fremover?
- Vaskeriernes trofaste medarbejdere lærer af hinanden
- Faktanotater om nydanskeres arbejdsmarkedstilknytning
- Regional udviklingspolitik
- Strategisk kompetenceudvikling
- Nye veje til afdækning af virksomhedernes kvalifikationsefterspørgsel
- Kompetenceprofiler i jobcentrene
- Alle projekter
- Søg i projektdatabase
- Projekter efter vidensområde
