Udsatte ledige i København vil gerne arbejde - men behøver hjælp

Mange kommuner står overfor en central udfordring på beskæftigelsesområdet med en gruppe af udsatte ledige, der har meget vanskeligt ved at finde et job. I en analyse udviklet for Københavns Kommune giver New Insight et nuanceret indblik i denne gruppe, dens kendetegn og dens muligheder i for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Den overordnede konklusion er, at mange ledige er motiverede for at komme i beskæftigelse – men de behøver hjælp.


Ny model som udgangspunkt for detaljeret analyse

Som en del af analysen har New Insight udviklet en model til at opdele de udsatte ledige. Modellen giver overblik over karakter og omfang af kommunens ledige, ved at koble de lediges kontakt til arbejdsmarkedet med afstanden til arbejdsmarkedet.


   Forsørgelsesgrundlag

Forsørgelsesgrad

Primært ledighed som problem

Problemer ud over ledighed

Svag kontakt til arbejdsmarkedet  (0,8 - 0,9)

SEGMENT A

SEGMENT C

Meget svag kontakt til arbejdsmarkedet (0,91 - )

SEGMENT B

SEGMENT D


Ved at tælle omfang og typer af forsørgelse sammen over en længere tidsperiode kan vi placere de ledige i modellen. Denne opdeling gør det muligt at gennemføre en mere detaljeret analyse af den relativt store ledighedsgruppe.


Forskellige typer af ledige har forskellige behov

Mens langt de fleste af de udsatte ledige har motivationen for at komme i beskæftigelse tilfælles, adskiller de sig også ved at have vidt forskellige forudsætninger og derfor også forskellige behov. Gruppen omfatter både velkvalificerede borgere uden job, men også borgere, der er marginaliserede i forhold til arbejdsmarkedet. En marginalisering der kan skyldes både manglende uddannelse, manglende erhvervserfaring og dårligt helbred.

De velkvalificerede ledige har ofte blot behov for vejledning og hjælp til jobsøgningen, mens andre ledige behøver længerevarende individuelle forløb, hvor de kan opkvalificere deres faglige og personlige kompetencer.

New Insights model ovenfor, der opdeler de udsatte ledige i forskellige segmenter, kan bidrage til at kvalificere indsatsen alt efter målgruppen.

Hvis du vil vide mere om New Insights analyser af udsatte grupper på arbejdsmarkedet, kan du kontakte chefanalytiker Mette Louise Pedersen.

På New Insights blog Arbejdsmarkedet.nu skriver vi også ofte om emnet. Du kan se en oversigt over alle blogindlæg om udsatte ledige her.