Fremtidens opgaver inden for kompetencer og uddannelse indeholder en lang række udfordringer. Fra den overordnede uddannelsespolitik, til konkret udvikling af kompetenceprofiler for medarbejdere i enkelte organisationer.
Viden er fremtiden
Uddannelse, viden og kompetencer anses for at være et af Danmarks stærkeste kort i den fremtidige konkurrence. Mange får dog ikke en uddannelse, og der er store opgaver der skal løftes for at sikre at arbejdsstyrken er klar til fremtiden.
Specifikke analyser og overordnede indsigter
New Insight fokuserer på uddannelse og kompetencer i relation til såvel den helt nære udvikling inden for en enkelt organisation eller branche og har samtidigt blikket rettet imod overordnede tendenser og samfundstræk.
Konkret og brugbar viden
For at koncentrere vores indsats fastholder vi et fokus på relationen til eksisterende job, eller job under udvikling som omdrejningspunkt for vores aktiviteter. Vi leverer altså konkret og brugbar viden inden for uddannelsesområdet i relation til den seneste udvikling og forskning inden for feltet.
New Insight leverer viden til en bred skare af aktører
Arbejdet indenfor vidensområdet kompetenceudvikling og uddannelse gør at vi er i stand til at levere dybdegående og relevant viden til en lang række aktører indenfor uddannelsessystemet, herunder ministerier, uddannelsesråd og regioner. Samtidigt styrker vores relationer med mange aktører vores viden på feltet.
Hvis du ønsker at vide mere om uddannelse og kompetenceudvikling kontakt da chefanalytiker Martin Liebing Madsen. Af eksempler på viden, som New Insight kan levere er bl.a.:
- Hvordan teknologiske og arbejdsorganisatoriske forandringer påvirker kompetencekravene i aktuelle og fremtidige job og hvilke udfordringer for uddannelsessystemet dette skaber.
- Konkrete uddannelsesmæssige tilbud. Hvordan er deltagelsen, omfanget og karakteren af aktiviteten, samt motivation og mulige barrierer for deltagelse?
- Politisk regulering og partsinitiativer. Fokus kunne være på påvirkninger og muligheder for virksomheder, de beskæftigede og ledige samt uddannelsesinstitutionerne.
- Realkompetencer og kompetencevurderinger; perspektivering af de overordnede politiske målsætninger og praksis i den konkrete implementering.
- Udarbejdelse af kompetenceprofiler for virksomheder og organisationer.
- Afdækning af kompetencebehov indenfor enkelte brancher, virksomheder, fag eller faggrupper.
