Hvis man kunne få 3 ønsker opfyldt – så burde man vælge disse restaurantoplevelser!

Et slot i sig selv leverer med det samme rammerne for en eventyrlig atmosfære, men historien behøver bestemt ikke at ende her. Hvorfor ikke spise som en konge eller dinere som en dronning? Lad os kigge nærmere på, hvor vi kan begynde dette eventyr. Her er 3 europæiske slotte, som på magisk vis tryller magien frem i restaurantoplevelsen.

Restaurant Gram Slot i Danmark

I Danmark kan man føre drømmen ud i livet ved at besøge Restaurant Gram Slot (https://www.gramslot.dk). Denne restaurantoplevelse er eventyrlig unik i slottets smukke sønderjyske omgivelser.

Her er slottets gamle hestestald fra 1200 tallet ombygget til restaurant med en vidunderlig udsigt, fra den hvide dug på bordet foran sig, ud til Gram Å, slotssøen og det prægtige Gram Slot.

Slottets køkken ligger sjæl og ære i at servere en smagfuld anretning- hvad end det er til to der nyder atmosfæren i hinandens selskab eller et selskab på halvfems der fester i royale rammer.

Gram Slot fører sit eget økologiske landbrug og tilbyder deres gæster en moderne fortolkning af traditionelle sønderjyske retter herfra. Råvarerne, der ender som en smuk og velduftende ret foran sig i slottets restaurant, er derfor også af den bedste kvalitet. Hele eventyret starter og ender ved Gram Slot.

Inverlochy slots restaurant i Skotland

Inverlochy slot er et victoriansk palæ bygget i rød granit omringet af 20 hektar skovområde. Priserne er i den høje ende, men retterne og de smukke omgivelser er værd at betale for. Restauranten serverer lokale specialiteter som Aberdeen Angus bøf med hvide asparges.

Palæet ligger nogle få kilometer uden for Fort William i Skotland. Den eksklusive oplevelse trækkes et trin op ved at det er påkrævet at iføre sig det lidt finere tøj. Mænd skal for eksempel være klædt i jakke og slips, hvilket for nogle måske kan være lidt stift, men som gør at restauranten holder sine ønsker for et højt niveau.

La Barbacane restaurant i Frankrig

La Barbacane ligger i den gamle bydel i Carcassonne i Frankrig. Restaurantens lokaler er Neo-Gotisk inspireret med høje lofter. I disse autentiske rammer kan man nyde en smagfuld håndfuld af retter fra køkkenchefen, der inkluderer fisk og grøntsager fra middelhavet og produkter fra området omkring Lyon.

Det er en charmerende restaurant i middelalderlige omgivelser. Det er dog værd at vide, at restauranten hvert år har lukket i en længere periode efter nytår indtil midt i februar, så man ikke rejser forgæves.

Nogle ønsker er værd at opfylde

Ifølge anmeldelser på Tripadvisor og Google, så er der nogle drømme der bør udleves og nogle ønsker der bør opfyldes. Det er ikke mange af de gamle eventyr der starter teksten med råvarer af forskellige slags. Men med et besøg på et af ovennævnte slottes restauranter kan man roligt ende oplevelsen med at sige – “og de levede lykkeligt til deres dages ende.”